|
Vi var tre jægere, Keld og hans kone Leila, Per
havde sin datter med, Mette, og jeg havde Rita
med. Køreturen derned og hjem kan vi hurtigt
komme over, den var lang og kedelig, især
hjemturen. Vi havde bestemt hjemmefra, at vi kun
ville skyde en stor sika, da det var fast pris,
uanset størrelse.
Keld og Leila kom en dag senere end vi andre,(
det var noget med en fest, der lige skulle
overstås).
Første aften og morgen sad jeg ved en jernbane
der gik langs med en stor indsø, om dagen
opholdt sikaerne sig i sivene, og aften og
morgen krydsede de skinnerne, jeg så sikaer både
morgen og aften, flest hinder men også nogle få
hjorte, men de var desværre for små. Efter
morgenjagt den anden dag, kørte vi en lang tur i
skoven, der fik jeg en prøve på, hvad en
firehjulestrækker kan præstere, jøsses mand, vi
kørte mere sidelæns end lige ud, det var dæleme
kuperet, men utroligt flot, det var næsten
udelukkende bøgeskov.Bedst som vi slingrede
derudaf, står der pludselig to flotte hjorte 70m
inde i træerne på min side,jeg glider ud af
bilen, og finder fast anlæg op af et træ, og
skyder til den, jeg mener er den største,(det
var ikke verdens længste purch)hjorten render
ikke en meter, men går lige ned, (skyder med
338wm og en hornedy kugle, inter-lock) da vi
kommer op til den ligger der en billedskøn 10
ender hjort, polakken siger, at det kun er en
gang hvert femte år, der bliver nedlagt en med
så mange sprodser, så glad var jeg.
Nu havde jeg fået det jeg var kommet efter, så
nu kunne vi starte på svineriet, Rita var med en
aften, vi sad i en ambonna der var foret med
tæpper, det var ret så behageligt, da vi har
siddet en time, kommer der en gris alene, men
den er meget nervøs, er fremme, og forsvinder
igen, det gør den tre gange, fjerde ganger jeg
den hurtigste, får givet den et godt skud,den
render ca. 20m og er død, det var en lille
keiler på ca. 60 kg, da polakken vil finde
bilen, er det sort nat, og han går i den
forkerte retning, så vi må fortælle ham, hvor
bilen står,( godt, han havde et par Danskere
med).
Aftenen efter skal jeg i en ambonna, hvor der
kun er plads til mig, og får at vide, at de har
set en stor keiler på denne foderplads efter kl.
9 for to aftener siden, og når jeg har skudt,
skal de nok komme og hente mig. Allerede kl. 6
sidder jeg der mutters alene, og der sker ikke
en skid i tre timer, der er lidt fuldmåne, og
jeg kan se lidt i sigtekiggerten når den er på
den laveste forstørrelse,(4), ca. 20 min. over
ni er der pludselig en gris på foderpladsen, jeg
kigger længe på den, da jeg har svært ved
at bedømme størrelsen, men efter fem min. og da
den stadig er alene, mener jeg, at det må være
keileren og skyder, da jeg efterhånden kan se
igen, (blev blændet af ildglimtet), ligger grisen
død dernede jeg går derfor ned, og venter på
polakken, han kommer ca. kl. 10, og vi går ned
til grisen, jøsses for et antiklimax, havde jeg
haft et håndtag med, kunne jeg have sat det på
grisen og brugt den som håndtaske, større var
den ikke, men de andre mente det var flot, at jeg
kunne ramme så lille en gris( fine kammerater).
Per og Keld har i mellemtiden fået skudt hver
deres sikahjort. Per har gået i et andet område
end Keld og mig, der har han siddet ved en slags
korsvej med meget høj vegetation til siderne,det
har flere gange været lige ved at lykkes, men
der kom altid et eller andet i vejen, sidste
dagen lykkes det så endelig at skyde en flot
ulige 10 ender, han skyder også en gris, og
forbi til en.Keld får sin hjort oppe i det samme
områdesom jeg går i, også efter en længere
køretur i bakkerne, kelds hjort er indtil videre
den eneste der er målt op, og den tog en flot
guldmedalje.
Den sidste aften, skal vi ud efter svin igen,
jeg skal med en anden polak, og vi går først ud
kl. otte, vi har ikke siddet mere end en halv
time, da der kommer en meget nervøs gris, den er
kun fremme i ca. fem sekunter og er så væk,op
med riflen, og næste gang den kommer frem ,
skyder jeg med det samme, og denne gang ser jeg
den gå ned på stedet, jeg må indrømme, at det er
utroligt svært for mig at se størrelsen på
grisene når det er mørkt, så det er med en vis
spænding vi går ned til den, og der, midt i en
lysning ligger dæleme den største keiler jeg har
set, vi måtte ringe efter hjælp til at få den
hjem til slagtehuset. Uden indvolde og kæber blev
den vejet til 164 kg, så den har vejet over
200kg. i live. tænderne var desværre meget
slidte, så de målte knap 20cm., men for pokker,
hvor er jeg glad for den.
Afslutningsvis skal det nævnes, at med hensyn
til sikaerne, kunne vi ikke have valgt et bedre
tidspunkt,de var i brunst, og fløjtede hele
tiden.Jagthytten vi boede i var dejlig, da de
endelig fik tændt for varmen, og maden var det
sædvanlige der bliver serveret i polen( jeg tror
sku kun, at de har tre forskellige slags pålæg i
det land),sengene var lidt hårde, men det er
heller ikke noget nyt, men alt i alt havde Kant.
lavet en dejlig tur for og.
Hilsen Carsten Christensen |
